Jønke Mit Liv er fortællingen om Jørn Jønke Nielsens unge år fra opvæksten i 1960´ernes Storkøbenhavn og frem til maj 1984, hvor han skyder og dræber Henning Norbert Knudsen, lederen af den rivaliserende rockerklub Bullshit. Jønke bliver sigtet for drabet på ”Makrellen”, men er som sunket i jorden. Blev han fanget, stod han til en langvarig fængselsstraf, og han valgte derfor at flygte fra Danmark få måneder efter drabet.

Jønke skrev sin livshistorie under sin fire år lange flugt, mens han var eftersøgt af politiet over hele kloden. Det er hans bud på – med sit eget liv som eksempel – hvad motorcykelklubben Hells Angels står for, og hvad broderskabet mellem mænd betyder. Samtidig er det en øjenvidneberetning, et tidsdokument, fra dengang i 1980´erne, hvor Hells Angels MC Denmark for alvor kom i offentlighedens – og i særdeleshed mediernes – søgelys. Det er historien om de storkøbenhavnske rocker- og motorcykelklubbers udvikling, fra knallertbander til bikerklubber, fra nævekampe til maskinpistoler.

Jønke Mit Liv tegner ikke bare et billede af Jønke, et ungt menneske på vej mod en usikker fremtid og et liv i landflygtighed, den fortæller også, hvorfor det gik, som det gjorde, og om Hells Angels MC’s etablering som den førende bikerklub i Danmark. 

Jønke Mit Liv udkom første gang i 1985, og siden har forfatteren skrevet yderligere tre selvbiografier. Denne nye og let reviderede udgave er forsynet med nyt forord fra forfatteren.

Køb mine bøger her:

Følg mig på facebook:

Copyright © All Rights Reserved.